Bødetjek
Sådan virker detPriserSpørgsmålBliv tester

Kilder og forbehold

Senest opdateret 9. november 2026

Vi er ikke en myndighed

Bødetjek er lavet af en privat virksomhed. Vi har ingen forbindelse til Parkeringsklagenævnet, parkeringsselskaberne, kommunerne eller politiet, og vi kan ikke annullere eller nedsætte en afgift. Det er altid parkeringsselskabet eller nævnet, der afgør sagen.

Det er vejledning, ikke rådgivning

Det, appen viser, er generel vejledning. Der er ingen advokat, der kigger på din sag. Vurderingen og brevet laves delvist af kunstig intelligens, og den kan tage fejl, læse afgiften forkert eller overse noget. Læs derfor brevet igennem, og tjek det mod afgiften og kilderne nedenfor, før du sender det. Er der meget på spil, eller er sagen indviklet, så spørg en advokat eller en forbrugerrådgiver.

Hvad tallene betyder

  • Vi har læst omkring 1.100 afgørelser, som Parkeringsklagenævnet har offentliggjort. Når vi skriver, at bilisten fik ret i 37 %, er det andelen af de sager. Tallet for afgifter, der kom med posten, bygger på færre sager og er derfor mere usikkert.
  • Når appen skriver, at fx 9 af 12 lignende sager endte med medhold, er det de sager, der ligner din mest. Det viser en tendens. Det er ikke en forudsigelse af din sag.
  • Nævnet offentliggør ikke alle sager, og sager, der løses direkte med selskabet, kommer slet ikke med. Tallene kan derfor ikke sige, hvor mange afgifter der i alt bliver annulleret.
  • Regler og praksis ændrer sig. Vi opdaterer løbende, men der kan gå tid, før en ændring er med.

Regler, vi bygger på

  • Bekendtgørelse nr. 202 af 28. februar 2014 om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 970 af 27. juni 2025, der gælder fra 1. juli 2025.
  • Færdselsloven, særligt § 122 c og § 122 d om parkering på private områder (LBK nr. 118 af 2026).
  • Aftaleloven, særligt § 36, § 38 a og § 38 c om urimelige vilkår (LBK nr. 193 af 2016).

Den gældende tekst finder du på retsinformation.dk.

Afgørelser, vi bygger på

Parkeringsklagenævnet er et privat klagenævn, som behandler klager over kontrolafgifter fra private parkeringsselskaber. Nævnets afgørelser er offentlige på parkeringsklagenaevnet.dk. Vi bruger dem til at se, hvordan lignende sager er endt.

Hvor indsigelsen skal hen

  1. Først skriver du til det parkeringsselskab, der har givet afgiften. Det står på afgiften, hvordan og hvornår.
  2. Afviser selskabet, kan du klage til Parkeringsklagenævnet. Det koster et gebyr, som du betaler direkte til nævnet.
  3. Afgifter fra kommunen eller politiet følger andre regler og er ikke omfattet af Bødetjek.

Bødetjek sender ikke noget på dine vegne og er ikke part i sagen. Se også vilkårene.

Bødetjek

Vejledning ud fra loven og Parkeringsklagenævnets afgørelser. Ikke juridisk rådgivning, og vi lover ingen resultater.

ParkeringsselskaberP-afgift i e-BoksSupportPrivatlivspolitikVilkårKilder og forbeholdSlet dine data
Alexma v/ Jannik Mariager
CVR 30954580
hello@alexma.app